AFLYST: Kursus i forebyggelsesøkonomi

Information

Sted:
Hotel Plaza Odense, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C.
Dato:
09/03/2015
Tidspunkt:
10:30 til 10.03.2015 - 15:00
Tilmeldingsfrist:
16/02/2015

 

Sammen med SDU Erhverv udbyder Sund By netværket igen et todages kursus I forebyggelsesøkonomi. Kurset er praksisorienteret og inddrager deltagernes konkrete udfordringer og erfaringer.

Kurset giver konkrete værktøjer til at beregne hvornår en investering på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet giver gevinst, og hvilke gevinster den giver. Med andre ord får du værktøjerne til at skabe dokumentation og argumenter for at investere i forebyggelsesområdet – henvendt til politikerne.

Kurset giver dig følgende kompetencer:

  • At opstille og analysere en problemstilling med brug af en sundhedsøkonomisk evaluering med opgørelse af samlede omkostninger samt kasseøkonomiske analyser
  • At opstille og analysere en problemstilling indenfor rammerne af en MTV
  • At forstå ulighed i sundhed
  • At foretage en virkningsvurdering af forebyggelsespakker og rehabiliterende tiltag

Kurset er tilrettelagt af seniorrådgiver Marie Kruse, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet, sammen med professor Mikael Bech, Cohere, Syddansk Universitet

Kurset er et internatkursus, så der er optimal mulighed for at udveksle erfaringer, bearbejde læringen og netværke.

Kursusprisen pr. deltager er 10.500 kr. plus moms for medlemmer af Sund By Netværket (12.000 kr. for ikke medlemmer som også er meget velkomne). Prisen inkluderer undervisning, materialer, deltagerbevis og internat.

Tilmelding her nedenfor.


Læs mere


Lukket for tilmeldinger

Fristen for tilmeldinger er overskredet.


kontakt

Louise Dal

Chefkonsulent

Organisation
Sund By Netværket

Telefon: 42450990