Fælles temagruppemøde – Natur, Udeliv og Sundhedsfremme & Mental Sundhed

Information

Sted:
Geografisk have, Christian 4 vej 23, 6000 Kolding
Dato:
16/05/2017
Tidspunkt:
9:30 - 15:30
Tilmeldingsfrist:
05/05/2017

Tema for dagen:

Natur, udeliv og mental sundhed – Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude!

Frisk luft er så sundt – det ved alle. Men hvad er det sundt for, hvorfor skal vi også være optagede af naturen og de muligheder den gemmer, når vi er optagede af det meningsfulde liv, af balancen mellem krav og ressourcer… vores mentale sundhed? Er naturen ikke primært et sted vi får anledning til at bruge vores krop?

Naturen og grønne områder er at betragte som sundhedsfremmende faktorer, og har i mange år været tænkt ind i de kommunale sundhedstilbud på meget forskellige vis. Nogle af de indsatser tager afsæt i, at vi grundlæggende er bygget til at være i naturen og ikke i byen, og derfor slapper mere af, afstresser kroppen, styrker vores følelse af sammenhæng i hverdagen og i livet. Det skal vi bruge temadagen til at blive klogere på. For der er ingen tvivl om, at natur og grønne områder har en positiv betydning for vores helbred og humør. I forhold til stress har det vist sig, at jo nærmere vi lever på naturen, desto bedre har vi det. Men det er ikke nok bare at omgive sig med grønt omkring boligen og arbejdspladsen. Der skal være kvalitet og oplevelsesmæssig værdi i de grønne områder. På denne temadag vender koblingen mellem natur og sundhed, men med særligt fokus på vores mentale sundhed, både sat i relation til modellen Det Dobbelte KRAM, samt til de konkrete erfaringer fra Kolding Kommune og brugen af Terapihaven Møllebæk.


Læs mere


Lukket for tilmeldinger

Fristen for tilmeldinger er overskredet.


kontakt

Merethe Jelsbak Raundahl

Koordinator i Sund By Netværket

Organisation
Viborg Kommune

Telefon: 25619140

Jens Kristoffersen

Organisation
Køge Kommune

Telefon: 29337098