
Sund By Netværket er et landsdækkende fagligt netværk af 68 kommuner og to regioner.
For at blive medlem af netværket skal politikerne i byrådene bakke op om medlemskabet, og det forventes, at medlemskommunerne er aktive i det lokale folkesundhedsarbejde. Sund By Netværkets tiltrædelsesdokument er med til at sikre dette.
Sund By Netværket har siden sin etablering i 1991 været aktivt medlem af WHO´s internationale Healthy Cities Network. Netværkets arbejdet tager derfor afsæt i WHO’s brede sundhedsbegreb - "En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse."
Netværket skaber en platform, så medlemmerne kan samarbejde og komme i dialog med hinanden. Målet er, at medlemmerne gensidigt inspirerer og støtter hinanden i arbejdet med at udvikle og implementere det lokale folkesundhedsarbejde.
Netværket danner også en platform for dialog og samarbejde med myndigheder og relevante nationale og internationale aktører. Gennem dette samarbejde støtter netværket de enkelte medlemmer i at omsætte og bidrage til den nationale og internationale faglige dagsorden på forebyggelses- og sundhedfremmeområdet.
Sund By Sekretariatet -
Tlf. 3370 3580 -
post@sundbynetvaerket.dk
c/o KL-Huset -
Weidekampsgade 10 -
2300 København S