Oplæg fra Sund By Netværksdagene
De tre fælles oplæg på netværksdagenes 1. dag finder du her:
Tjek oplægget, som Agis Tsouros dog kun anvendte med et par slides i sit oplæg på netværksdagene: Governance for Health (pdf)
Se professor Finn Diderichsens oplæg:
Solicial ulighed i sundhed - et dansk perspektiv (pdf)
Klik dig videre til projektleder Niels Sandøs fra Sundhedhedsstyrelsen oplæg: Hvordan sundhed på tværs – den kommunale/regionale hverdag (pdf).
Tjek også Sundhedsstyrelsens hjemmeside for mere om sundhed på tværs.
Dét fjerde oplæg "Just do it!" på 2. dagen:
Lars Lundsbyes oplæg om innovation er endnu ikke clearet for illustrationsrettigheder. Dog kan det ses i Plenums medlemsrum, men må ikke publiceres, og det står også omtalt nedenfor.
Sund By Netværksdage 2011 bød på workshops afholdt af netværkets temagrupper. Her finder du oplæggene (ikke alle er endnu i hus):
Alkoholforebyggelse - Alkoholtemagruppen (pdf)
Kom og kvit (pdf) - Tobaktemagruppen
Lighed i sundhed (pdf)
Røgfrihed for alle (pdf) - Tobaktemagruppen
Strategisk kommunikation (pdf)
Sundhed og trvisel på arbejdspladsen (pdf)
Sundhedskonsekvensvurdering - en arbejdsgruppe under Sundhed på tværs-temagruppen (pdf)
Her følger et kort referat af hovedpointerne fra de fire fælles oplæg:
Governance for Health
Chef for Healthy Cities Network Agis Tsouros fra WHO-kontoret i København bragte nyheder fra et møde med repræsentanter fra 53 lande med sig. Mødet blev afholdt i Andorra i uge 10, og mundede ud i en fælles forståelse af, at "Governance for Health" i det 21. århundrede tager afsæt i nødvendigheden af sundhed på tværs. Sundhed kan man ikke behandle sig ud af. Sundhed kan ikke alene klares af sundhedssektoren og -forvaltningen. Sundhed skal tænkes ind i alle planer.
"Health is a core global good. Health is Wealth and health is an economic driver for all societies", fastslog Agis Tsouros.
I de over 20 år, som Healthy Cities Network har eksisteret, er folkesundhedsbegrebet udviklet fra en ren medicinsk tilgang til at omfatte "Health for all"-tilgangen. WHO vil styrke dette perspektiv ved i den kommende tid at sætte fokus på forholdet mellem de forskellige myndigheder ifht. forankring og udvikling af folkesundhedsarbejdet. Indsatsen vil også omfatte en styrkelse af de organisatioriske modeller samt udvikling af det lokalpolitiske engagement og ejerskab.
Lighed i sundhed i et dansk perspektiv
Professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab beskrev social ulighed, som den tager sig ud i Danmark, både i forhold til sundhed og sygdomsbyrde.
Solidariteten i velfærdsstaten udfordres af den stigende ulighed i sundhed. 800.000 borgere (24 %) står uden for arbejdsstyrken, og mange af disse borgere er temmelig syge, i særdeleshed er psykisk sygdom et stort problem.
Der er et dansk review på vej med årsager til og indsatser mod ulighed i sundhed. De tidlige determinanter, der påvirker menneskers sociale position og sundhed er: manglende ungdomuddannelse, boligsegregering og børns tidlige udvikling, som kan beskrives som et ‘window of opportunity’. Et andet eksempel på en vigtig determinant er fattigdom. Her pointerede Finn Diderichsen, at en god fordelingspolitik både medvirker til at mindske ulighed i sundhed og hæve gennemsnittet. Der har været diskuteret politisk, om økonomisk ulighed kan påvirke samfundsdynamikken positivt, men det kan med sikkerhed siges, at der ikke er noget positivt ved ulighed i sundhed. Det har vist sig, at den nordiske velfærdsstat er ikke en tilstrækkelig forudsætning for lighed i sundhed. Her fokuserede Finn Diderichsen bl.a på problematikken med det ekskluderende arbejdsmarked og ulige brug af sundhedsydelser. Med hensyn til sundhedsadfærd samt KRAM områderne skal vi tilstræbe, at de indsatser, som vi ved virker, som for eksempel tobaksintervention, når ud til alle – også de socialt udsatte. Desuden bør der i forhold til social udsathed sættes fokus på rehabilitering og misbrugsbehandlingen.
Sundhed på tværs – en nødvendighed
Projektleder Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsens Center for forebyggelse præsenterede viden og erfaringer fra projektet om tværsektorielt samarbejde som metode til bl.a. at arbejde med lighed i sundhed i kommunerne. Resultaterne er baseret på en gennemgang af lovgivningen, litteraturgennemgang og ni kommuners erfaringer.
Kommunerne står overfor store sundhedsmæssige udfordringer, og da sundhed også skabes andre steder end i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at arbejde med sundhed på tværs. Kommunalbestyrelsen har til opgave at være rammesættende og kan benytte den mulighed til at arbejde for, at sundhed ses som et middel til at løfte driftopgaverne i de andre forvaltninger. Pointen er, at sundhed skal ses som et middel frem for et mål.
I rækken af udfordringer er det styringsmæssige med at sikre sammenhæng mellem politikker og indsatser central. Det kræver ledelse at skabe denne sammenhæng mellem politiker, strategier og handlinger – og i modsat fald bliver indsatserne tilfældige og ufokuserede. Også den organisatoriske parathed, medarbejdernes kompetencer og ansvaret for indsatserne skal der arbejdes med, og det behøver ikke at være omkostningstungt. Niels Sandø gav eksempler på områder, hvor der let kan ske forandringer, som eksempelvis at lovgive om, at sundhed skal tænkes ind i folkeoplysningstilbuddet.
Just do it!
Innovationsekspert Lars Lundbye indledte med at ridse den aktuelle situation op: Danmark fik i 2010 1643 nye love og regler, og de er rammesættende for aktiviteter og udvikling. Danmark styrer imod en teknokratifælde, som mange andre lande. Vi er kompetente til at analysere, planlægge og lede, men jo dygtigere vi bliver, jo lettere er det at fejle.
Udvikling sker i dag efter to tilgange: LEAN, der effektiviserer og eliminerer unødige arbejdsgange, og innovation, der skaber nyt og udvikler. "Overvej hvad der motiverer medarbejdere og borgere bedst"?, opfordrede Lars Lundbye forsamlingen.
For at sikre innovation de bedste vilkår må den finde sted på trods af ledelse. Den må udvikle sig på trods af analyser, planer og styringsredskaber. Lars Lundbye fortalte om budgetlægningsprocessen i Porto Alegre i Brasilien, der hvert år involverer 50.000 borgere og vel at mærke har resulteret i et socialt retfærdigt og bæredygtigt budget. Og om hjemmesiden Patientslikeme, der er gratis, skaber bedre brugeroplevelser, mere viden, er uden om systemet og derfor tænkt på trods.
Innovation er som at udsætte sig selv for et benspænd: tænk nyt - find nye parter - nye kunder - ny viden - nye ressourcer. Eksperimentér, skab forstyrrelse og sørg for at blive forstyrret. Kreativitet er løsningen, heldige uheld er reglen frem for undtagelsen. Bare gør det!
Sidst opdateret 23.03.2011 - kl. 10:51
Sund By Sekretariatet -
Tlf. 3370 3580 -
post@sundbynetvaerket.dk
c/o KL-Huset -
Weidekampsgade 10 -
2300 København S