Sund By Netværket har tilknyttet en række nationale nøgleaktører på forebyggelsesområdet som samarbejdspartnere. Pr. april 2011 har netværket fire nationale samarbejdspartnere;
Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed - Syddansk Universitet, KL og Danske Regioner.
De fire partnere kan udpege et medlem til Sund By Netværkets bestyrelse, og disse medlemmer deltager på netværkets nepræsentantskabsmøde. Ofte deltager ansatte hos de fire nationale samarbejdspartnere også i det faglige samarbejde i netværkets temagrupper. Læs om bestyrelsen og vedtægterne.
Sundhedsstyrelsen giver årligt, via folkesundhedspuljen, økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i Sund By Netværket, ligesom kontakten mellem netværket og Styrelsen giver anledning til faglige og strategiske drøftelser og koordinering på området. Sundhedsstyrelsen er desuden tilknyttet netværket med en repræsentant fra Center for Forebyggelse.
Sundhedsstyrelsen har repræsentanter i de fleste af netværkets temagrupper, og bistår her med faglig rådgivning, koordinering og samarbejde og udvikling. Desuden deltager Sundhedsstyrelsens repræsentant på repræsentantskabsmødet samt i netværkets bestyrelse. Sundhedsstyrelsen har været Sund By Netværkets faste samarbejdspartner siden netværkets begyndelse i 1991, hvor styrelsen i de første par år varetog sekretariatsfunktionen for netværket. Sund By Netværkets kontaktperson i Sundhedsstyrelsen og repræsentant i Forretningsudvalget er kommunekoordinator Malene Størup.
Statens Institut for Folkesundhed - Syddansk Universitet (SIF) har gennem mange år bistået netværket med forskningsbaseret rådgivning, evaluering og udvikling. SIF deltager på netværkets repræsentantskabsmøde, er aktiv i tema- og arbejdsgrupper, og er med i netværkets bestyrelse.
Tidligere har SIF i 2008 udviklede en kvalitetstjekliste til projekter inden for forebyggelse og sundhedsfremmeområdet, og senest har SIF i 2009 skrevet publikationen "12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet - den gode kommunale model" med opdrag fra netværkets temagruppe Kost og Fysisk aktivitet. SIF har desuden varetaget flere evalueringsopgaver for netværket samt udarbejdet årsberetninger.
Sund By Netværkets kontaktperson på SIF er forskningsleder & centerchef Trygfondens Forebyggelsecenter Astrid Blom.
KL er samarbejdspartner i Sund By Netværket og deltager i repræsentantskabsmødet, og kan udpege et medlem til netværkets bestyrelse. Derudover huser KL Sund By Sekretariatet, som er placeret fysisk i det kontor i KL, der arbejder med sundhedsområdet - Kontoret for Social og Sundhedspolitik. Sund By Sekretariatet har boet i KL-Huset siden februar 2007.
Kontaktpersoner fra KL er chefkonsulent Steen Rank Petersen og konsulent Nina Gath; klik videre til kontaktinfo.
Sund By Netværket har desuden tilknyttet en række fagrelevante samarbejdspartnere i de enkelte temagrupper, som indgår i temagruppens arbejde på lige fod med de øvrige medlemmer. Her kan nævnes Kræftens Bekæmpelse, KOSMOS (Det Nationale videncenter om sundhed, kost og motion), Fødevarestyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Komiteen for Sundhedsoplysning, Fødevarestyrelsen, Sex og Sundhed og Sex og Samfund.
Se hvilke aktører, der er tilknyttet de enkelte temagrupper via medlemsoversigter under temagrupper.
Sund By Netværket er repræsenteret i en række udvalg og arbejdsgrupper.
Komiteen for sundhedsoplysning deltager også på netværkets repræsentantskabsmøde v/ formand Gregor Gurevitsch.
Sidst opdateret 04.04.2012 - kl. 14:32
Sund By Sekretariatet -
Tlf. 3370 3580 -
post@sundbynetvaerket.dk
c/o KL-Huset -
Weidekampsgade 10 -
2300 København S