Sund By Netværket
Kontaktperson:
Henrik Nørgaard, Horsens Sund By
Tlf: 7629 7023
Formålet med projektet er at øge kapaciteten inden for sundhedskonsekvensvurdering – herefter betegnet SKV - i en dansk kontekst gennem udvikling af træningsmaterialer, kurser, modeller for implementering af SKV, oprettelse af en platform for erfaringsudveksling samt afprøvning af modeller for implementeringen af SKV i udvalgte kommuner.
Målgruppen for dette projekt er danske kommuner og regioner, som politisk og administrativt har besluttet at arbejde med SKV. Målgruppen er primært politikere, sagsbehandlere og planlæggere i kommunerne og regionerne og den sekundære målgruppe er borgerne, der vil opnå en forbedret sundhedstilstand ved at indsatser, politikker osv. bliver sundhedskonsekvensvurderet.
Der er planlagt en treårig projektperiode med følgende faser:
År 1 - Fase 1: august 2010 – juli 2011
År 2 - Fase 2: august 2011 – juli 2012
År 3 - Fase 3: august 2012 – juli 2013
RAPID (Risk Assessment from Policy to Impact Dimension)
Syddansk Universitet Esbjerg
Kontaktperson:
Gabriel Gulis, Syddansk Universitet
Tlf: 6550 4212
Politikker og planer påvirker sundhedsdeterminanter. Disse determinanter har en indvirkning på en række forskellige risikofaktorer som har en direkte indflydelse på folks sundhed.
Hovedformålet med projektet er at udvikle metoder til at foretage “helspektrede” risikovurderinger samt at implementere disse som cases på udvalgte politikker af Europa Kommissionen samt via en række nationale workshops. Metoderne vil bygge på både et top-down og et bottom-up perspektiv.
Sundhed på Tværs
Viborg Kommune
Kontaktperson:
Henrik Hauritz, Kultur og Service, Viborg Kommune
Tlf: 8787 3011
Med udgangspunkt i Forebyggelses- og sundhedspolitikken, som Byrådet vedtog i juni 2008 ønskes der iværksat en proces for at implementere dele af denne.
Målgruppen er politikere, ledere, nøglemedarbejdere i alle forvaltninger i Viborg Kommune samt frivillige organisationer og borgere.
Projektet, som løber frem til juli 2012, har som formål at udvikle strategier for implementering af forebyggelses- og sundhedspolitikken i den overordnede planlægning i Viborg Kommune. Der skal udvikles strategier der omhandler sundhed på tværs, hvilket betyder, at alle forvaltninger i kommunen skal tænke forebyggelse og sundhed ind i deres arbejde.
Projektmål:
Succeskriterier:
PhD-projekt Guidance for identification of governmental policies to be screened for health impacts
Kontaktperson: Stella Rebecca Johnsdatter Kræmer
Mail: skraemer@health.sdu.dk
I Forebyggelseskommissionens rapport 2009 anbefales der at "Der gennemføres konsekvensvurderinger af politiske beslutninger nationalt og på kommunalt niveau, hvor en beslutning formodes at kunne få en direkte og dokumenteret effekt på borgernes sundhed og sygelighed" men frem til nu er der ingen redskaber og metoder hertil, der er valideret gennem tests. For at kunne følge Forebyggelseskommissionens anbefaling er det vigtigt først at definere hvordan og hvornår en "beslutning formodes at kunne få en direkte og dokumenteret effekt på borgernes sundhed og sygelighed", dernæst at udvikle og teste et redskab eller en metode til at initiere en SKV, og til sidst udarbejde en nøjagtig guide til en opstart af SKV.
I Ph.d. projektet "Guidance for identification of governmental policies to be screened for health impacts" identificeres definitioner for hvordan og hvornår SKV kan anses for at være "relevant". Endvidere udarbejdes og testes et redskab eller metode til at initiere en SKV. Det primære mål er at udarbejde dette for beslutninger på nationalt niveau, men det forventes at resultaterne kan inspirere og overføres til kommunalt niveau efterfølgende.
Erhvervs-PhD-projekt ’Sundhedskonsekvensvurdering – kvantitativ metodeudvikling i en kommunal kontekst’
København Kommune
Kontaktperson: Astrid Ledgaard Holm
ErhvervsPhd-Stipendiat
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, Folkesundhed København
Telefon: 35304501
E-mail: asho@sund.ku.dk / Astrid.Ledgaard.Holm@suf.kk.dk
Formålet med nærværende ErhvervsPhD er, at udvikle og teste metoder til kvantitativ risikovurdering i sundhedskonsekvensvurdering. De udviklede metoder skal bl.a. anvendes til at sikre, at Københavns Kommune arbejde med SKV gennemføres på et højt fagligt niveau, og dermed bidrager til opnåelse af kommunens sundhedspolitiske målsætninger. Det er dog ligeledes en målsætning, at de udviklede metoder til kvantitativ risikovurdering i SKV skal kunne anvendes bredt i både en dansk og international kontekst.
Delprojekt 1:
Formålet med delprojekt 1 er at opstille en model, som kan bruges til kvantificering af sundhedseffekter af et relativt bredt spektrum af projekter/politikker, og som dermed kan anvendes som værktøj i risikovurderingsstadiet af SKV gennemført i en kommunal kontekst. I modellen vil indgå anvendelsen af disability adjusted life years (DALY) samt potential impact fractions (PIF).
Delprojekt 2:
Anvendeligheden af den udviklede model for kvantitativ risikovurdering i SKV testes herefter i en kommunal kontekst med cykelpendling som case.
Formålet med delprojekt 2 er således, ved hjælp af modellen udviklet i delprojekt 1, at vurdere, hvilken effekt det vil have på sygdomsbyrden i en population af pendlere, hvis udvalgte af Københavns Kommunes målsætninger vedr. cykelpendling opnås.
Delprojekt 3:
Social ulighed i sundhed er et grundelement i SKV. Det er derfor vigtigt, at en SKV formår at vurdere både hvilken effekt et potentielt projekt/politik vil have på folkesundheden generelt, men også dets effekt på ulighed i sundhed. Formålet med delprojekt 3 er derfor at videreudvikle den opstillede model til kvantitativ risikovurdering i SKV (delprojekt 1), så denne bedre kan vurdere projekters/politikkers effekt på social ulighed i sundhed i den givne befolkning.
Der vil her blive fokuseret på den ældre del af befolkningen, da denne befolkningsgruppe har særlig interesse for kommunens sundhedsforvaltning.
Er din kommune eller institution i gang med at gennemføre projekter, som omhandler SKV eller delelementer af SKV, er du velkommen til at sende en projektbeskrivelse samt kontaktoplysninger til Sund By Sekretariatet.
Sidst opdateret 14.03.2012 - kl. 09:11
Sund By Sekretariatet -
Tlf. 3370 3580 -
post@sundbynetvaerket.dk
c/o KL-Huset -
Weidekampsgade 10 -
2300 København S