Der eksisterer ikke i dag et lovkrav om at udføre SKV på hverken lokalpolitisk eller nationalpolitisk niveau. Interessen for SKV hos kommunerne er dog vokset i kølvandet på kommunernes pådragelse af nye ansvarsområder inden for sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt ansvaret for varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til at skabe rammer for en sund levevis for kommunens borgere (Sundhedsloven, LOV nr 546 af 24/06/2005,§119, kap. 35, set d. 4.november 2010).

Behovet for et tværsektorielt værktøj til at fremme folkesundheden er blevet endnu større end tidligere, hvilket understøtter interessen for SKV på det kommunale plan i Danmark og for at udvide sundhedsbegrebet i eksisterende vurderinger.

I august-september 2010 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som havde formålet at afdække den nuværende tendens inden for sundhedskonsekvensvurdering i danske kommuner og regioner. Læs rapporten.
16 kommuner tilkendegav i spørgeskemaundersøgelsen (13 fra SBN og 3 uden for SBN), at de har erfaring med at arbejde med SKV, hvilket svarer til ca. 16 % (16/98) af alle kommuner i Danmark.
Tabellerne nedenfor opsummerer den nuværende og planlagte anvendelse af SKV i kommunerne, samt hvilken tilgang der anvendes, og hvilke tiltag der gøres for at implementere SKV.

Alle 5 regioner oplyser, at de har kendskab til sundhedskonsensvurdering. Det er dog kun Region Sjælland, som tilkendegiver at have erfaring med at anvende SKV i forbindelse med regionens egne driftsområder.

Ingen af regionerne assisterer på nuværende tidspunkt kommunerne i deres SKV-arbejde (Region Midtjylland har svaret ‘ved ikke’). Nogle af regionerne udtrykker dog et behov for at styrke regionernes evne til at rådgive og assistere kommunerne om SKV på forebyggelsesområdet. Derudover udelukker regionerne ikke, at SKV kan være anvendelig i forbindelse med nye sygehusbyggerier, regional udvikling og på kronikerområdet.

Erfaringer fra Region Sjælland

Region Sjælland oplyser, at de ikke direkte arbejder med SKV, men tankegangen gennemsyrer hele organisationen, og de har arbejdet med tankegangen 2-3 år og gør det stadig. Områderne, hvor man har vurderet sundhedskonsekvenser, er Regional Udvikling, indkøbsafdelingen, sygehusene, Kvalitet og Udvikling og Primær Sundhed.

Eksempler på hvor Region Sjælland har vurderet sundhedskonsekvensvurderingerne:

• indkøb af mindre forurenende biler
• vedtagelse af sundhedspolitikker på institutionerne
•  via Den Danske Kvalitetsmodel: både patienters og medarbejderes sundhed
• kobling af regionale initiativer med sundhed, f.eks. sundhedspris
• vurdering af konsekvenser af kræftscreeninger
• imødegåelse af social ulighed i sundhed ved etablering af lægehuse hvor der nedlægges sygehuse

Arbejdet med tankegangen om vurdering af sundhedskonsekvenserne har ikke været systematisk eller skriftligt dokumenteret, hvorfor det ikke er muligt at karakterisere den anvendte metode i Region Sjælland.

Der findes grænseflader mellem SKV og MTV (medicinsk teknologivurdering) i kommunerne, og det samme gælder i regionerne, alt afhængig af problemformuleringen. Det er dog nærliggende for regionerne at anvende MTV, når der er tale om vurdering af nye teknologier eller ydelser inden for sundhedssektoren eller psykiatrien. Hvor det begynder at grænse over til SKV er, når man betragter initiativerne, som har et folkesundhedsmæssigt perspektiv. Det kan derfor være nødvendigt i kommunerne at være opmærksomme på grænsefladerne og vurdere tidligt i processen, hvilken vurdering, der er mest hensigtsmæssig at benytte.