Ifølge Sundhedsstyrelsen er SKV et redskab, som kommunerne, regionerne, og staten kan anvende til at udarbejde kvalificerede, evidensbaserede vurderinger af politikkers, programmers, planers og projekters fremtidige virkninger på befolkningssundheden, således at politiske og administrative beslutninger træffes på bedst muligt grundlag. En SKV anvendes især til at vurdere både de positive og de negative direkte og indirekte sundhedsmæssige konsekvenser af forslag/aktiviteter uden for sundhedssektoren så som social-, bolig-, miljø-, undervisnings- eller trafiksektoren samt den fysiske planlægning. SKV anvendes til at vurdere forskellige løsningsmodeller i forhold til hinanden også kaldet alternativer (Sundhedsstyrelsen, Sundhedskonsekvensvurdering – fra teori til praksis, 2008).

Sund By Netværket
Visionen for det danske Sund By Netværkt er, at være et anerkendt nationalt forum for samarbejde om udvikling, koordinering og implementering af det lokale folkesundhedsarbejde. Netværket har derfor valgt at tage en aktiv rolle i udbredelsen af SKV ved at øge kapaciteten inden for sundhedskonsekvensvurdering i en dansk kontekst gennem udvikling af træningsmaterialer, kurser, modeller for implementering af SKV samt afprøvning af modeller for implementeringen af SKV i udvalgte kommuner. Derudover har en af målsætningerne været at oprette denne webbaserede platform for videns- og erfaringsudveksling.

Formålet med SKV
SKV har to formål:

1. At forudsige mulige sundhedseffekter af et forslag på bestemte befolkningsgrupper eller samfundsgrupper;
2. At informere beslutningstagere om evidensbaserede forbedringer i beslutningsprocessen.

Sund By Netværkets formål med at udbrede SKV i Danmark er at:

• Fremme størst mulig sundhed blandt borgerne
• Fremme lighed i sundhed blandt borgerne
• Kvalitetssikre planlægning på kommunalt og regionalt niveau med hensyn til at fremme folkesundhed
• Sikre at strategier, politik, programmer, planer og projekter ikke har uønskede virkninger på folkesundheden
• Sikre at sundhedsindsatsen forankres på tværs af politiske udvalg og forvaltningsområder
• Kvalificere den politiske og administrative beslutningsproces inden for sundhedsfremme og forebyggelse
• Opnå den største sundhedsmæssige værdi for de investerede midler

SKV bliver ofte benyttet på områder, hvor initiativet har en vis størrelse, eller hvor der eksisterer politisk følsomme problemstillinger. Men først og fremmest bør SKV benyttes der, hvor man kan se et udbytte, både administrativt, samfundsmæssigt og økonomisk.

Erfaringen har vist, at SKV er mest anvendelig på projekter, politikker, planer, strategier og handlingsplaner. Det er ikke tilrådeligt at gennemføre SKV’er på politiske beslutninger eller udtalelser.

Hvem giver bestilling på en SKV?
Det vil som oftest være en offentlig myndighed såsom kommunen, regionen, en styrelse eller et ministerium, som bestiller en SKV. 

Typer af SKV
SKV kan blive udført på 3 måder:

• Man kan udføre SKV før den endelige udarbejdelse af et initiativ
• Man kan udføre SKV under udarbejdelsen af et initiativ
• Man kan udføre SKV efter indførelsen af et initiativ

SKV er mest anvendt som et værktøj før den endelige udarbejdelse af et initiativ, hvor det inkluderes i den politiske eller planmæssige fremstilling, således at der er udarbejdet et forslag, men hvor detaljerne endnu ikke ligger fast. Ved at være fremadrettet i selve fremstillingsfasen af en politik, et program eller et projekt skiller SKV sig ud ved ikke at være en behovsanalyse, en opfølgning eller en evaluering.

Omfanget af SKV’en samt valg af metoder til at estimere og vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af et initiativ kan afhænge af initiativets art, timingen (f.eks. er der tid i processen til at gennemføre og inddrage anbefalinger fra en SKV?) samt tilgængeligheden af ressourcer, kompetencer og eksisterende viden.

SKV kan både foregå med deltagelse af interessenter uden for organisationen eller udelukkende med deltagelse af personer fra organisationen. Ved den sidste fremgangsmåde er det vigtigt at involvere medarbejdere, som er i stand til at repræsentere bestemte interessentgrupper og varetage disses behov/synspunkter.

Værdier for SKV
Anerkendte grundværdier i SKV er demokrati, lighed, bæredygtig udvikling og etisk forsvarlig anvendelse af evidens (Health impact assessment: main concepts and suggested approach. Gothenburg consensus paper. Brussels, WHO European Centre for Health Policy, 1999. Set den 8. september 2010)

Demokrati
Demokratibegrebet kan omfatte gennemsigtighed i beslutningsprocessen, borgerinddragelse og diskussion.

Lighed
Lighed er knyttet til, at en SKV kan fokusere på, hvordan forskellige aktiviteter virker på forskellige befolkningsgruppers sundhed og hermed bidrager til, at der træffes beslutninger med fokus på at reducere ulighed i sundhed.

Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling er generelt accepteret som en nødvendig forudsætning i enhver beslutningsproces på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

Forsvarlig anvendelse af evidens
Forsvarlig anvendelse af evidens skal sikre, at SKV’en bygger på det bedst mulige vidensgrundlag, både kvantitativt og kvalitativt.

Vægtningen og relevansen af de nævnte nøglebegreber afhænger af konteksten og planlægningen af SKV’en (Sundhedsstyrelsen, 2008).

Sundhed i sundhedskonsekvensvurdering
En SKV er en vurdering af et politisk initiativs virkning på befolkningssundheden i en bred forstand, som det kommer til udtryk i WHO’s definition af sundhed som værende: "en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse" (Constitution of the World Health Organization. In: Basic Documents, Forty-fifth edition, Supplement, October 2006. Set den 3. september 2010). Sundhed kan ses som en tilstand, men også som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre daglige udfordringer og belastninger (Ottawa Charter for Health Promotion. Geneva, World Health Organization, 1986. Set den 3. december 2010) 

Det er vigtigt at blive enige om, inden man gennemfører en SKV, hvilket sundhedsbegreb man går ud fra. Man skelner som oftest mellem den biofysiske/miljømæssige model og den brede/sociale sundhedsmodel. SKV praksis har i det sidste årti dog primært betragtet sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb defineret af WHO, men der bliver dog fortsat udført SKV’er ud fra den biofysiske model.

Den sociale sundhedsmodel
Det brede og komplekse begreb af sundhed er bedre forstået igennem de velundersøgte determinanter for sundhed, på engelsk kaldet ’determinants of health’ eller ‘the wider determinants of health’. Sundhedsstatus og ændringer i sundhedsstatus er afledt af genetiske, miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer, som er relateret til personlige og familiære forhold, indtægt, uddannelse, omgivelserne hvor man lever og arbejder samt til en vis grad sundhedsydelser. I de sidste år har de sociale determinanter fået større anerkendelse. Den sociale sundhedsmodel af Dahlgren og Whitehead, bliver ofte benyttet i SKV til at illustrere sundhedsbegrebet som er anvendt i SKV’en. Den sociale sundhedsmodel er vist nedenfor.

Model for sundhedsdeterminanter

 
Se figuren i en større version

Kilde: Dahlgren G, Whitehead M. Policies and strategies to promote social equity in health. Stockholm, Institut for Framtidsstudier, 1991.

Hvordan udvælger man de forslag/aktiviteter, som med fordel kan sundhedskonsekvensvurderes?
Visse forslag/initiativer eller dele af et forslag/initiativ er ikke hensigtsmæssige at sundhedskonsekvensvurdere. Det er derfor en god idé, efter man har gennemført en screening af et forslag/initiativ, at overveje hvilke forslag/aktiviteter, der skal være genstand for en SKV. Denne beslutningsproces sker som oftest i starten af scoping/udformningsfasen af SKV’en, men kan også fortages umiddelbart efter screeningsfasen (se emnet ’Anvendelsen af SKV’).

Der er to aspekter i beslutningen om, hvad der skal sundhedskonsekvensvurderes:

1. Overvej den politiske kontekst og målsætninger for kommunen, regionen eller landet
2. Overvej den planmæssige kontekst for kommunen, regionen eller landet

De følgende spørgsmål kan bruges som en hjælp til at beslutte sig for hvilke forslag/aktiviteter, som kan være genstand for SKV:

• Hvilke nuværende prioriteringer og målsætninger har man i kommunen, regionen, staten?
  Benyt lokale, regionale, nationale planer med relevans for sundhedsområdet til at få et overblik over prioriteringerne og målsætningerne
• Hvilke andre forslagsudkast findes i kommunen, regionen, staten?
  Du kan finde ud af dette ved at rådføre dig med ansvarlige embedsmænd eller evt. politikere (alt afhængig af hvad der anses for at være retmæssig procedure det pågældende sted) tilknyttet sundhedsområdet eller ved at kontakte den administrative enhed, som har berøring med alle sektorerne, eksempelvis en tværsektoriel koordinationsgruppe på sundhedsområdet
• Vil forslaget berøre de følgende forhold i kommunen, regionen, staten?
• Tiltrækning af økonomiske investeringer
• Bidrage til en tilstrømning af penge til den lokale, regionale, nationale økonomi
• Bidrage til en bæredygtig (samfunds)udvikling
  En hjælp til at besvare dette spørgsmål er at benytte sundhedsprofilen for kommunen, regionen, landet eller andre rapporter som kortlægger uligheden i sundhed

På et lokalt eller regionalt niveau kan man vælge at veje disse forhold ud fra lokale prioriteter. Har forslaget en relation til:

• En af hovedprioriteterne inden for sundhed i kommunen eller regionen
• Vil forslaget engagere en bred vifte af partnere/interessenter?
  Man kan her overveje de sektorer som forslaget vil have en indvirkning på samt de sektorer som er involveret i beslutningsprocessen