Tobak

Baggrund
Det er ikke en nyhed, at rygning er usundt. Men hvorfor er det så svært at tage skridtet og blive røgfri, og hvordan forebygges rygestart?

Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. Cirka 21 procent af den voksne danske befolkning er rygere, og mere end 70 procent af rygerne, vil gerne holde op med at ryge. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010. Rygning er årsag til ca. 14.000 dødsfald årligt, heraf 2.000 som følge af passiv rygning - der er desuden klare sociale gradienter i danskernes rygeadfærd.

Temagruppens fokus for den kommende periode
Tobakstemagruppen arbejder i øjeblikket på at færdiggøre publikationen "Ti skridt til god tobaksforebyggelse - den gode kommunale model" som efterfølger gruppens publikation med samme titel fra 2006. Sundhedsstyrelsen er tæt involveret i arbejdet, hvor den reviderede lov om røgfri miljøer afventes, således at denne dimention kan medtænkes i publikationen. Man forventer denne inden sommeren 2012.

I kalenderen kan du finde dagsorden for næste møde og tilmelde dig mødet. 

Temagruppens formål 
Tobakstemagruppen blev etableret i 2006, og arbejder inden for tre strategiske hovedindsatsområder:

  • Udvikling af nye metoder, modeller og værktøjer inden for tobaksforebyggelse
  • Gensidig støtte til kommunerne
  • Faglig indflydelse samt følge og påvirke udviklingen på tobaksområdet nationalt, regionalt og lokalt.

Læs temagruppens kommissorium.

Vil du vide mere?
Temagruppen har igennem sit arbejde samlet yderligere litteratur og links, som du kan lade dig inspirere af i det tobaksforebyggende arbejde. Læs desuden mere om arbejdet med rygestop og -forebyggelse blandt socialt udsatte på Projekt Røgfrihed for alle.

 

Medlemsrum

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:


Sidst opdateret 11.04.2012 - kl. 10:01

Sund By Sekretariatet - Tlf. 3370 3580 - post@sundbynetvaerket.dk
c/o KL-Huset - Weidekampsgade 10 - 2300 København S