Ord skaber virkelighed – en formidlingsguide om overvægt og stigmatisering

En formidlingsguide til sundhedsprofessionelle om overvægt og vægtstigmatisering.

Om projektet

Erfaringerne blandt de sundhedsprofessionelle i kommunerne og regionerne viser, at der er ændringer i gang i tilgangen til overvægt og i tilgangen til borgere der har overvægt – både blandt børn og voksne. I Sund By Netværkets temagruppe for forebyggelse af overvægt blandt børn, unge og voksne er der et stort behov for at arbejde videre med formidling og kommunikation omkring overvægt, da dette dagligt er en udfordring i mødet med borgerne – både børn, forældre og voksne.

Gennem 2022 og 2023 har Sund By Netværket arbejdet med formidlingsguiden målrettet kommunale sundhedsprofessionelle. Derfor har vi udviklet en formidlingsguide målrettet sundhedsprofessionelle i kommunerne med den vision, at normalisere kommunikationen om overvægt og bidrage til afstigmatisering af området. 

Særligt har forpersonskabet (repræsen­tanter fra Rødovre, Bornholm og Ringsted kommuner) for temagruppen om forebyg­gelse af overvægt blandt børn, unge og voksne bidraget i arbejdsgruppen – sam­men med udpegede samarbejdspartne­re fra Statens Institut for Folkesundhed, Nationalt Center for Overvægt, Kræftens Bekæmpelse og Københavns Professions­højskole. Til udarbejdelsen af denne for­midlingsguide er der taget udgangspunkt i indhold og format fra guiderne Language Matters fra England fra år 2020 og SHIFT – a guide for communication professionals fra Australien i 2020.

Der har været inviteret ind til tre åbne workshops, hvor alle har haft mulighed for at bidrage med kommentarer, ideer og ændringsforslag. Arbejdsgruppen har desuden stået for i alt otte semi-struktu­rerede individuelle interviews med lokale fagprofessionelle og borgere. På baggrund af ovenstående input fra workshops og interviews, har arbejdsgruppen truffet de endelige valg og besluttet de endelige formuleringer.

15 vidensorganisationer og 16 kommuner har bidraget til indholdet i guiden.

Tak til jer alle og en helt særlig tak til arbejdsgrup­pen.

Tak til Novo Nordisk Fonden og Børnevægt i Balance for støtte til projektet.

Vil du vide mere?

På materialsiden kan du finde relevante materialer om projektet, som du kan downloade og bruge i dit arbejde.

Bemærk, at det i øjeblikket ikke er muligt at få adgang til siden, da hjemmesiden stadig er under udvikling.

Find mere på Sundeborger.dk

Find din næste inspirerende case på Sundeborger! Besøg sundeborger.dk for at dykke ned i spændende fortællinger og viden om sunde fællesskaber.

Læs mere og bliv klogere i dag!

Kontakt

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om projektet?
Kontakt os for yderligere information og muligheder for samarbejde.

psst....

TAK!

FOR DIN TÅLMODIGHED

Hej !

Vi er i gang med at udvikle vores hjemmeside – og vi lancerer en ny i starten af januar 2025. Knapperne virker dog stadig, og du er velkommen til at udforske siden. Hvis du vil i kontakt med sekretariatet, så skriv til post@sundbynetvaerket.dk.

Tak for din tålmodighed!