Mad og måltider

Mangler du sparring til arbejdet med mad og måltider i din kommune – så er mad og måltidsgruppen noget for dig!

Baggrund

Mad- og måltidsvaner er et resultat af et komplekst samspil af bl.a. smagspræferencer, kulturelle normer, økonomiske og tidsmæssige ressourcer, funktionsniveau og fysiske rammer. Hertil kommer personlig livserfaring, viden om sundhed og oplevelse af sundhedsrisici i forhold til valg af mad (Forebyggelsespakken om mad og måltider, Sundhedsstyrelsen 2012).

Kun hver femte dansker har et sundt kostmønster, og især mænd har et usundt kostmønster. Sundhedsprofilen viser dog et stort

forebyggelsespotentiale, da over halvdelen af danskerne med usundt kostmønster er motiveret for at ændre dette. Måltidsvanerne er præget af stabilitet, og størstedelen af de danske familier indtager aftensmåltidet sammen mindst 5 dage om ugen.

Hvad forstås ved et måltid? Alle store og små måltider og mellemmåltider, indtaget alene eller i fællesskab, dvs. det samlede madindtag i løbet af dagen. Måltidet handler derfor også om, hvad der indtages i mellem hovedmåltiderne.

Formål

Temagruppens formål er at dele og få ny viden der kan bruges i det kommunale arbejde med at skabe sundere mad og måltider for alle borgere. Dette gøres ved at opbygge og styrke samarbejde på tværs af kommunerne og med eksterne interessenter.

Det er temagruppens medlemmer der bestemmer temaerne for møderne – derfor er temaerne altid tilpasset det, der er aktuelt fylder hos kommunerne.

Temagruppen er optaget af i fællesskab at finde frem til metoder, der hjælper den enkelte borger til at kunne træffe det sunde valg. Dette foregår både via erfaringsudveksling, og ved at vi til hvert temamøde inviterer relevante oplægsholdere.

Der er fokus på, at den viden, der genereres på møderne nemt skal kunne omsættes i praksis i de enkelte kommuner.

Fokus

Der afholdes 4 møder i løbet af året – 2 i Jylland og 2 på Sjælland. På møderne inviteres relevante oplægsholdere, og der sættes tid af til erfaringsudveksling. Det er temagruppens medlemmer, der bestemmer temaerne for møderne. Derfor er temaerne altid tilpasset det, der er aktuelt fylder hos kommunerne.

Der er fokus på, at den viden, der genereres på møderne, nemt skal kunne omsættes i praksis i de enkelte kommuner. Møderne er med til at opbygge og styrke samarbejdet på tværs af kommunerne og med eksterne interessenter. Temagruppen er optaget af i fællesskab at finde frem til metoder, der hjælper den enkelte borger til at kunne træffe det sunde valg.

Der er fokus på at sunde mad- og måltidsvaner har, i samspil med fysisk aktivitet, stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring, og livsstilsrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme samt tab af funktionsevne.

Tidligere emner for møderne har blandt andet været: Haver til maver, madmod, skolemad, samarbejde med detailhandlen, økologi, mænds sundhed, nudging, mad og måltids politikker, mad til psykisk sårbare mv.

Formål og fokus i 2019

Temagruppens formål i 2019 er at dele og få ny viden, der kan bruges i det kommunale arbejde med at skabe sundere mad og måltider for alle borgere. I vores arbejde tager vi afsæt i Sund By Netværkets fire prioriterede strategiske områder:

Styrket faglighed: Vi deler åbent viden og erfaringer fra vores respektive kommuner.
Sundhed i alle politikker: vi arbejder for, at sundere mad og måltider prioriteres på tværs af politikområder i kommunerne.

Lighed i sundhed: vi arbejder for at reducere ulighed i sundhed.

Strukturel forebyggelse: vi arbejder for at gøre det let for borgerne at vælge sundere mad og måltider.

Der vil i gruppen i 2019 være fokus på etniske minoriteter, unge og sundhed, dokumentation og evaluering, og adfærdsændringer/ kognitiv terapi.

Medlemmer

I temagruppen deltager repræsentanter fra eksterne interessenter, fx Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, og der arbejdes løbende på at inddrage de mest relevante interessenter.