Sund By Ledernetværksmøde – virtuelt møde

Information

Sted:
Microsoft Teams
Dato:
02/06/2020
Tidspunkt:
11:00-12:00
Tilmeldingsfrist:
01/06/2020

Kære ledere i Sund By Netværket

Under Coronatiden, har Sund By Netværkets ledernetværk været på pause, og mange ledere i vores medlemskommuner har været en del af-, eller stået i spidsen for, kommunens akutberedskab. Stor respekt og stor ros for håndteringen af en akut opstået situation, der har sat den etablerede organisering, de etablerede samarbejder og netværk ud af spil – og skabt mulighed, og til tider nødvendighed, for nye!

Krisen har lært os meget, og en hel del er værd at holde fast i. Både ift. vores interne organisering, og udadtil mod borgere og aktiviteter på sundhedsområdet. Disse erfaringer er oplagte at uddrage læringen af, og bringe i spil i ledernetværket.

I inviteres hermed til Sund By Ledernetværkets første virtuelle møde den 2. juni kl. 11-12 via Microsoft Teams, med følgende dagsorden:

  1. Vi får indledningsvis ”besøg” af Hosea Dutschke, direktør for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune som på 15 min. vil berette om hans take på Kærlig topstyring med live inddragelse (artikel fra Kommunal Sundhed 6. maj. 2020 til inspiration). Som mødeleder vil jeg sikre, at der er plads til spørgsmål, refleksion og nye input til Hosea efterfølgende. Hosea er med fra 11-11.30.
  2. Herefter lægger vi op til en modereret samtale, hvor alle bedes overveje: Hvilken læring på sundhedsområdet tager jeg med mig fra Corona-tiden? Hvilke tiltag ser jeg som værd at fastholde, og hvordan samler vi viden op i min kommune?
  3. Som afslutning på mødet, vil vi gerne have jeres input til, hvilke overvejelser I har gjort jer, ift. et fortsat fokus på det brede folkesundhedsområde i kommunen. Jeres input tager vi med i vores idébank over mulige kommende emner til drøftelse i ledernetværket.

Vi planlægger pt. endnu et virtuelt møde i Sund By Ledernetværket til august, mens årets sidste møde forhåbentligt kan blive et fysisk møde. Dato og indhold på møderne tager afsæt i input fra dette møde – mødeindkaldelse sendes direkte til jeres kalender.

Vel mødt – virtuelt.

Gode hilsner fra Andreas og Charlotte


Læs mere


Lukket for tilmeldinger

Fristen for tilmeldinger er overskredet.


kontakt

Charlotte Iisager Petersen

Sekretariatschef

Organisation
Sund By Netværket

Telefon: +4524804503