Sund By Netværket er igen i år repræsenteret på Folkemødet – denne gang i debatter der enten er virtuelle eller fysisk med livestream. Vær’ derfor med hjemmefra og deltag i debatten, som vi i år fokuserer på Forebyggelse af børn og unges overvægt og mistrivsel!
Sammen med vores samarbejdspartnere fra ’Samskabelsesarenaen’ (Steno Copenhagen, Steno Sjælland, Steno Aarhus og Resonans) har vi arrangeret disse debatter.
Politisk risikovillighed og nye samspil mellem kommuner og regioner i forebyggelsesarbejdet
Hvordan kobles behandling og forebyggelse? Hvad er den politiske risikovillighed ift. investering i forebyggelses frem for behandling? Hvordan styrkes samspillet mellem region og kommune i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan politikere tage konsekvenserne af den viden, der er til rådighed om, hvad der virker?
Debatten er initieret af en bred vifte af aktører der ønsker at sætte fornyet fokus på forebyggelsesindsatsen i forhold til overvægt blandt børn og unge. Aktørerne har startet et initiativ hvor kommuner og regioner, arbejder konkret med forebyggelse på nye måder. Initiativet tager afsæt i følgende principper:
- Målgruppen som en del af løsningen
- Mental sundhed som en del af forebyggelse
- Et nuanceret og flerdimensionelt evidensbegreb
- Samarbejde på alle niveauer
- Tæt samarbejde mellem praksis og forskning