Deltagelse i tredje workshop-dag forudsætter deltagelse i første dag (18. juni) og anden dag (22. august). Tilmeld dig via kalenderen.
I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne (SOL) inviterer Sund By Netværket medlemmer til et gratis workshop-forløb med fokus på solbeskyttelse og med mulighed for, at din kommune kan blive ”en solsikker kommune”. Forløbet foregår over fire måneder hvor SOL arrangerer tre workshop-dage med det formål, at I efter forløbet kan tjekke af, at I har gennemført sol-forebyggelsespakkens anbefalinger og er blevet en solsikker kommune!

Der er tre workshop-dage:

  • Første gang er tirsdag den 18. juni kl. 10-14 hos Kræftens Bekæmpelse i København
  • Anden gang er torsdag den 22. august kl. 10-15 (hos Kolding Kommune)
  • Tredje gang er torsdag den 30. januar 2014 kl. 10-15 (hos Kolding Kommune)

De metoder og værktøjer I vil blive præsenteret for på mødegangene, er ikke udelukkende anvendelige ifm. solbeskyttelse, men vil inspirere til, hvordan I kan lave en mere systematisk og dokumenterbar projektudvikling og evaluering af forebyggelsesindsatser generelt. Der er tre temaer i forløbet, hhv. behovsafklaring og forandringsteori/programteori på første workshop-dag, samarbejde på tværs på anden workshop-dag og evaluering af sundhedsfremmende indsatser på tredje workshop-dag.

Målgruppe

Medlemmer af Sund By Netværket fx. kommunale planlæggere og praktikere der har ansvaret for kommunens solforebyggende indsats. Hvis der foregår et samarbejde på tværs i kommunen om området, er flere medarbejdere fra samme kommune velkommen.

SOLs medarbejdere glæder sig til at samarbejde med dig om din kommunes solsikkerhed.

psst....

TAK!

FOR DIN TÅLMODIGHED

Hej !

Vi er i gang med at udvikle vores hjemmeside – og vi lancerer en ny i starten af januar 2025. Knapperne virker dog stadig, og du er velkommen til at udforske siden. Hvis du vil i kontakt med sekretariatet, så skriv til post@sundbynetvaerket.dk.

Tak for din tålmodighed!