Sund By Netværket inviterer sammen med Center for Forebyggelse i praksis til fælles temadag med fokus på, hvordan kommuner og civilsamfund sammen kan styrke trivsel og fællesskaber.
Mental sundhed handler om alt det, der gør livet værd at leve. At have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi kan håndtere dagligdagens udfordringer og at kunne indgå i fællesskaber med andre mennesker. Kommune og civilsamfund har gode muligheder for at understøtte dette og har gjort sig forskellige erfaringer med at styrke trivsel og fællesskaber lokalt.
Temadagen tager afsæt i foreløbige erfaringer fra partnerskabsprojektet ABC for mental sundhed, hvor en række kommuner, organisationer, foreninger, NGO’er og forskere er gået sammen for at finde ud af, hvordan vi (som samfund) skaber de bedste betingelser for, at alle uanset udgangspunkt har mulighed for at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt.
Formål
Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om, hvordan kommune og civilsamfund sammen kan styrke trivsel og fællesskaber gennem ABC for mental sundhed som forståelsesramme.
Indhold
Temadagen vil veksle mellem faglige oplæg, erfaringsudveksling og fælles drøftelser om:
Hvad er mental sundhed i et salutogent perspektiv? ABC for mental sundhed og det dobbelte KRAM
Hvordan understøtter kommunerne borgernes mentale sundhed. Erfaringer med forskellige tilgange?
Hvordan fremmes inviterende fællesskaber i samarbejde med foreningslivet?
De faglige oplæg er:
Mental sundhed, ABC for mental sundhed og det dobbelte KRAM, oplæg ved Sund By Netværket
Erfaringer fra en kommune, der arbejder med ABC for mental sundhed, oplæg v. en ABC kommune
Om samskabelse og kapacitetsopbygning i kommunerne. Oplæg ved Center for Forebyggelse i praksis
Invitation til fællesskab og det gode værtskab, oplæg v. DGI Storkøbenhavn
Målgruppe
Kommunale ledere, konsulenter, frivillighedskoordinatorer og andre med fokus på at fremme trivsel og mental sundhed.
Tid, sted og tilmelding
Vi afholder temadagene tre gange og der er mulighed for tilmelding til temadagene her.
Frederiksberg den 14. september, K.U.B.E, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg.
Aalborg, den 20. september, Sundheds- og kvarterhuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst.
Odense, den 21. september, Phønix, Odense Kommunes Uddannelsescenter, Schacksgade 39, 5000 Odense C.
Temadagene er fra kl. 10-15 med morgenmad fra kl. 9.30. Deltagelse i dagen er gratis efter `først til mølle princippet` med plads til 25 deltagere pr. temadag. Program og deltagerliste sendes ud en uge før. Det er kun muligt at tilmeldes sig til en temadag.