Kære alle
Årets tobaksmøde har følgende dagsorden:
”Har vi volumen nok til at nå 2030-målsætningen?”
I de seneste år har fokus på tobaksområdet været rettet mod forebyggelse af rygestart og brug af andre tobaks- og nikotinprodukter blandt børn og unge. Det bevidner den stigning, Kræftens Bekæmpelse har oplevet i tilslutningen til deres partnerskab ”Røgfri Fremtid”; på 3 år er antallet af partnerskaber steget med mere end en 3-dobling. Men partnerskab med Røgfri Fremtid er mere end røgfri skoletid og forebyggelse, det er også en forpligtelse til og et engagement i at nedbringe antallet af voksne over 18 år, der ryger, til 5% inden år 2030.
Litteraturen viser også, at der er en større samfundsøkonomisk gevinst ved at nedbringe antallet af nuværende rygere, end gennem forebyggelse alene, så hvordan øger vi tilstrømningen til kommunale rygestopforløb, og har vi kapaciteten og ressourcerne til dette?
Så fat lommeregneren og meld dig til dette års 12-12-møde, hvor Hjerteforeningen fortæller om en teoretisk dimensionering af rygestopindsatsen, og Skanderborg følger op med et helt konkret eksempel på, hvordan de er lykkes med netop en dimensionering, der sigter mod 95% røgfri borgere i 2030.
Vanen tro har vi booket Knudshoved Kursuscenter og der vil igen være mulighed for netværksmiddag og overnatning.
Tilmelding er først til ‘mølle’ – og kun for kommuner og organisationer der er medlemmer og tilknyttet Sund By Netværket.
Priser (forbehold for småjusteringer):
1. dagen kr. 800.
1. og 2. dagen inkl. netværksmiddag og overnatning kr. 1800.
Bh formandskabet i tobaksgruppen
Tilmelding er bindende.
Fristen for tilmeldinger er overskredet.
Henrik Borggren
Partnerskabskonsulent
Organisation
Køge Kommune
E-mail: henrik.borggren@koege.dk
Telefon: +4529337096