Tema: Fra politik til praksis – Verdensmålene i kommunale sundhedspolitikker og handlingsplaner

Hvordan kan vi anvende Verdensmålene til at rammesætte vores sundhedspolitikker ude i kommunerne? Og hvilke processer og strategiske overvejelser indebærer det, at omsætte globale mål for bæredygtig udvikling til en meningsfuld rød tråd for lokale, kommunale indsatser?

Med fokus på praksisgørelsen af Verdensmålene i en kommunal virkelighed, sætter vi på dette temagruppemøde fokus på kommunale sundhedspolitikker. Medbring og orienter jer i egen kommunes sundhedspolitik før mødet.

Formandskabets deltagelse i årets Klimafolkemøde i Middelfart vil også blive koblet til dagens tema, med fokus på de vigtigste og mest inspirerende pointer i snitfladen mellem klima, sundhed, bæredygtighed, samskabelse og politisk styrede organisationer.
Vi samler også op på vores sidste temagruppemødes tema ”Vores Mål” og vil i fællesskab udforske hvordan Vores Mål kan være et brugbart værktøj i udviklingen af politikker og handleplaner, både på sundhedsområdet og på tværs af kommunale forvaltninger.

Se programmet nedenfor