Tema: Ung seksualitet i en coronatid.

Master i Sexologi, cand. pæd. i pædagogisk antropologi og jordemoder, Nana Ernst Toldam vil på temagruppemødet fortælle om sit masterspeciale ”Ung seksualitet i en coronatid – En kvalitativ undersøgelse af danske unges seksualitet og kærlighedsliv under corona-pandemien”, hvor hun har undersøgt danske unges seksuelle og relationelle trivsel i en tid med corona. Baseret på virtuelle fokusgrupper med deltagere i alderen 19-25 år giver den kvalitative mini-undersøgelse et indblik i de unges beskrivelser og oplevelser med sex og kærlighed under covid-19.

Afhandlingen peger på, at coronatiden både har indebåret muligheder og begrænsninger for de unges seksuelle trivsel. Blandt andet har seksualitet og lystfuldte relationer bidraget til øget mestring og modstandsdygtighed for de unge under en krise som corona-pandemien.

Hør Nana fortælle om undersøgelsens fund, hvor hun og vi i fællesskab vil sætte fokus på, hvordan resultaterne kan omsættes til praksis. Der vil være mulighed for uddybende spørgsmål og diskussion.

psst....

TAK!

FOR DIN TÅLMODIGHED

Hej !

Vi er i gang med at udvikle vores hjemmeside – og vi lancerer en ny i starten af januar 2025. Knapperne virker dog stadig, og du er velkommen til at udforske siden. Hvis du vil i kontakt med sekretariatet, så skriv til post@sundbynetvaerket.dk.

Tak for din tålmodighed!