Tema: Se på dig selv” – LGBT+, unge og ældre.

At være LGBT+-person i Danmark kan være en udfordring på flere måder. Faktisk viser den store SEXUS-undersøgelse, at der blandt de 8% af alle danskere, der identificerer sig som ”andet” end heteroseksuel, er mange og store udfordringer, hvad angår den mentale sundhed. Undersøgelsen viser bl.a., at selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg forekommer i langt højere grad blandt LGBT+-personer, og at der er langt flere med et dårlig selvvurderet helbred, flere der føler sig ensomme og flere, der oplever angst og depression. Derfor har vi inviteret Andreas Beck Kronborg, fra LGBT Danmark, Simon Meggers Matthisen fra Frederiksberg Kommune til hver især at komme med deres bidrag og indspark til, hvordan vi som fagpersoner kan blive bedre til at arbejde for LGBT+-personers trivsel.

 

Baggrund for mødet
At være LGBT+-person i Danmark kan være en udfordring på flere måder. Faktisk viser den store SEXUS-undersøgelse 2019, at der blandt de 8% af alle danskere, der identificerer sig som andet end heteroseksuel, er mange og store udfordringer, hvad angår den mentale sundhed. Undersøgelsen viser bl.a., at selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg forekommer i langt højere grad blandt LGBT+-personer, og at der er langt flere med et dårlig selvvurderet helbred, flere der føler sig ensomme og flere, der oplever angst og depression.

Meningsfulde fællesskaber som værn mod ensomhed. I dag findes der et hav af aktiviteter, der tilbyder særligt ældre en social sammenhæng at indgå i for at undgå ensomhed. Men hvor søger LGBT+-seniorer fællesskab? LGBT+-seniorer har andre forudsætninger for at deltage i sociale og institutionelle tilbud end heteroseksuelle. Hvilke initiativer skal tages for at sikre større lighed i tilbud til ældre homo- og biseksuelle?

På samme måde kan LGBT+ unge opleve, at de indgår på andre vilkår i traditionelle fællesskaber som fx skolen, fritidsforeninger og familien – hvilke vilkår er det og hvordan kan man som fagperson sikre sig LGBT+ unges muligheder for at indgå i positive fællesskaber? Og hvorfor kan det være fordelagtigt at fastholde særlige fællesskaber for LGBT+ unge, selvom de forskellige vilkår mindskes?

Dertil kommer at LGBT+ personer  oplever at mødet med sundhedsvæsnet kan være udfordrende og derfor en medvirkende årsag at eksisterende sundhedsydelser ikke benyttes. Det kan bunde i egen tilbageholdenhed eller en oplevelse af manglende kvalifikationer, åbenhed og accept hos sundhedsfagligt personale.

Som optakt til teamgruppemødet vil vi bede jer om at overveje følgende:

• Hvordan signalerer jeres tilbud, at I er åbne og inkluderende over for LGBT-personer?
• Er der barrierer for at skabe mere LGBT-inklusion i jeres tilbud eller praksis? Og i så fald hvilke?
• Hvis du har viden om LGBT+ identiteter, hvorfra stammer de?
• Hvilke tre tiltag forestiller du dig, kan øge LGBT+ personers muligheder for at indgå i positive fællesskaber? Og hvad kan du som fagperson gøre for at skabe et mere trygt og inkluderende rum for LGBT+-personer?
• Hvilke oplevelser har du, hvor du følte, at du lykkedes med at hjælpe en LGBT+ ung – og hvilke, hvor du ikke følte det rykkede sig?

 

Mere baggrund for mødet nedenfor ?

Vel mødt virtuelt