Når man ser på mediebilledet det sidste halve års tid, så må man sige, at vi på sundhedsområdet har fået opfyldt en af vores målsætninger; nemlig at få sundhed på den politiske dagsorden. Det er ikke længere kun ventetider for kræftbehandling, der er på dagsordenen. Det er også forebyggelse; eksempelvis af luft- og støjforurening i byerne, fysisk aktivitet i skolerne, hygiejne, motion til ledige, implementeringen af forebyggelsespakkerne, og meget andet.
Konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne har fyldt spalterne op. Uden at tage stilling i konflikten, kan jeg blot konstatere, at man har forsømt en vigtig dimension; nemlig diskussionen om sundhedsvæsenet er indrettet på den rigtige måde. Almen praksis og det øvrige sygehusvæsen er rigtig gode til at reagere, når folk får en diagnose. Men udfordringen med at sætte en prop i hullet og aktivt mindske tilgangen er desværre ikke en opgave, der rigtigt passer ind i de nuværende strukturer i det behandlende sundhedsvæsen. Der skal en meget bredere indsats til, hvor man tænker forebyggelse og sundhedsfremme ind i alle andre politikker, hvilket jo var et af hovedformålene med at placere en væsentlig del af forebyggelsen i kommunerne – desværre uden at prioritere området økonomisk. Samtidig har kommunerne i vid udstrækning overtaget det behandlende sundhedsvæsens paradigme og ser på opgaven i den optik, hvor det primært er de sundhedsfaglige symptomer og ikke mindst de klassiske KRAM-faktorer hos den enkelte borger, der kommer i centrum. Det har også haft stor betydning for den måde, man har organiseret sig på på det kommunale sundhedsområde. I Sund By Netværket arbejder vi – både nationalt og internationalt – for at sikre en bredere tilgang til området og få sundhed i alle politikker. Det sker blandt andet ved at sætte fokus på forebyggelse og med udgangspunkt i de sociale determinanter for ulighed i sundhed, at skabe rammer og betingelser for bedre livskvalitet og trivsel. Det gør vi både ved at arbejde med organisering, fælles sprog og ved at koble nye aktører og fagligheder sammen.
Kommunerne har fået (lidt) flere penge til forebyggelse og sundhedsfremme i årets økonomiske aftale. Det er jo altid rart at få lidt ekstra midler til at løse en opgave; men når man ser på at de årlige samfundsøkonomiske omkostninger af eksempelvis diabetes er 31,5 mia. kr. (2006), hvilket svarer til 1,9 % af Danmarks bruttonationalprodukt, så kan det godt undre, at man ikke for alvor kaster sig ind i kampen for forebyggelse, og investerer massivt. Det vil koste ekstra i de første år, men på den lange bane vil det være en af de bedste investeringer, man kan foretage; både økonomisk, men også menneskeligt, da det vil sikre, at mange borgere får et bedre liv og en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Sund By Netværket vil i efteråret iværksætte et projekt, der skal se på de økonomiske fordele ved at lave massiv forebyggelse i lokalsamfund. Det sker med inspiration fra det svenske Sund By Netværk.
Nye aktører og initiativer giver nye muligheder
Når man ser på de mange bolde, der er i luften i øjeblikket, kan man godt miste pusten et øjeblik, og tænke at det var da lidt nemmere at overskue i gamle dage. Men man kan også vælge at tage ja-hatten på og gribe de mange bolde og forsøge at kaste dem op på en ny måde. For nye initiativer og nye aktører giver nye muligheder. Med forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen har kommunerne fået et rigtigt godt redskab til at tage fat på denne problematik, og der er ingen tvivl om, at det allerede har været med til at flytte arbejdet med forebyggelse; også på andre områder end det traditionelle sundhedsområde.
I Sund By Netværket arbejder vi hele tiden for at udvikle folkesundhedsområdet, ved blandt andet systematisk at arbejde med innovation og kreativitet. Vi har i øjeblikket et stort projekt, hvor der uddannes 70 innovationsagenter, der i 26 kommuner gennemfører 30 projekter, der skal understøtte implementeringen af forebyggelsespakkerne.
Styrket netværk
Vi arbejder også på at styrke netværkstankegangen i vores arbejde; sundhedsområdet er komplekst og koblet med så mange andre fagligheder, så man kun kan løse det sammen med andre. Derfor er mange af vores aktiviteter også lagt an på, at man skal have mulighed for at styrke sit netværk og dele viden med andre. Det var med det afsæt, at vi planlagde årets netværksdage, som blev af holdt i på Akademiet For Utæmmet Kreativitet i København. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på dette, og vil arbejde videre ud fra det koncept til næste år.
Økonomi og partnerskaber
Sund By Netværket er som alle andre i den offentlige sektor udfordret af de økonomiske rammer vi har for vores arbejde. Vi har gennem rettidig handling sikret, at vi også i år har mulighed for at understøtte arbejdet i temagrupperne og for at lave egne projekter. Men vi har også erkendt, at hvis vi skal lave de store projekter, så er vi nødt til at søge ekstern finansiering. Det er en kompliceret og tidskrævende affære – som de fleste af jer godt ved – og vi får hele tiden nye erfaringer på området. Desværre har vi fået afslag på en større ansøgning til Trygfonden, som vi nu prøver at finde alternativ finansiering til. Vi har netop sendt en ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om et projekt omkring medborgerskab.
Sund By Netværket arbejder lige som mange kommuner på at indgå partnerskaber med andre organisationer for at sikre, at der bliver tænkt sundhed på tværs; af både fagligheder og sektorer. Vi har allerede mange gode samarbejdspartnere, og er ved at afsøge helt andre brancher og den frivillige sektor for at finde nye.
Sund By Netværket er inde i en god periode, hvor vi oplever stor aktivitet, nye medlemmer, en styrket profil og international anerkendelse for vores arbejde i WHO. Vi vil i bestyrelsen arbejde for, at fremtiden bliver endnu bedre for netværket.
God sommer.
Peter H. Vilstrup
Formand for bestyrelsen