Projektets resultater
Der var en stor interesse for projektet, der på kort tid fik 150 tilmeldinger fra borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune.
Projektet er nu evalueret, og de sundhedsmæssige resultater ved Gentofte 7 år yngre viser, at forebyggende initiativer i forbindelse med diabetes type 2 kan anbefales både ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv, i forhold til deltagernes trivsel og i forbindelse med forbedring af den generelle sundhedstilstand hos borgere og medarbejdere, der er i risikogruppen for at få type 2 diabetes.
De sundhedsmæssige effekter af Gentofte 7 år yngre er blandt andet at:
- 123 deltagere tilsammen tabte 344 kg kropsvægt og blev 406 ”kropsår” yngre på de 3 måneder
- 33% af deltagerne befandt sig ved start i en højrisikogruppe for en alvorlig sygdom. Ved projektets afslutning havde ca. 80% af disse deltagere bevæget sig væk fra højrisikogruppen
- 75% af deltagerne har udtrykt, at projektet har været med til at ændre deres generelle helbred til det bedre
- 82% af deltagerne er mere fysisk aktive nu end før deres deltagelse i projektet
- 48% spiser sundere nu end før deres deltagelse i projektet.
Du kan læse den samlede evalueringsrapport ”Vejen til gode nye vaner” på Gentofte Kommunes hjemmeside hvor du også kan finde kontaktoplysninger hvis du vil vide mere.
Torben H. D. Petersen
Forebyggelseschef
Forebyggelse og Sundhedsfremme
Gentofte Kommune
Tlf. 3998 3050