Nationalmuseet fik tidligt besøgende tirsdag d. 5. november, idet 112 deltagere i Sund By Netværkets konference "Kan sundhedsfremme betale sig?" dukkede op allerede kl. 9, klar til at høre danske økonomer og den svenske nationaløkonom Ingvar Nilsson. Ingvar Nilsson har arbejdet sammen med det svenske Healthy Cities Netvärket igennem et par år og set på mulighederne for at udvikle socio-økonomiske modeller for effekten af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Med afsæt i tilgængelige data ser han på, hvad det koster kommunerne, at borgere ikke er i arbejde. "Utenforskabet" – den svenske betegnelse for at være uden for arbejdsmarkedet – har tre overordnede negative konsekvenser:
Tjek www.utanforskabetspris.se med enkle beregningsmodeller, der viser kalkyler for investeringerne af meget forskellig karakter med pointen om, at det viser hvordan man kan bruge pengene og hvilken politisk, økonomisk prioriteringsmuligheder man har. Ingvar opfordrede til, at kommuner udarbejder socio-økonomiske årsregnskaber, hvis man kan bevise, at selvom man har overskredet budget med tre millioner, så har effekten af den budgetteret indsats medført, at 200 personer er kommet i arbejde, og kommunen har sparet langt flere millioner i udgifter til dem, der nu er i arbejde. Man skal desuden tilsætte, at når en kommunes politikere og embedsfolk først er begyndt at tale om sociale investeringer er det lidt ligesom at man ikke kan aflære sig evnen til at cykle. Kan man det, følger det en livet igennem!
Jakob Kjellberg fra KORA indledte sit oplæg med at svare "JA", sundhedsfremme kan og skal kunne betale sig. Men vi skal investere i gode liv, og skal skabe bedre vilkår for bedre liv. Vi skal ikke alene se efter besparelser. Vi har et lovkrav om forebyggelse og sundhedsfremme med mål om at skabe flest muligt gode liv. Men det er et problem, at forebyggelses”sort” nr 1 i flere år var KRAM, forfulgt af nr 2: strukturelle sundhed og når/hvis vi ikke dokumenterer effekten af de forskellige tilgange og indsatser, så bliver det nye sort snart bare noget tredje. Når vi så giver os i kast med at dokumentere, så skal vi være varsomme med at tolke på tallene, og Jakob kom med flere sigende eksempler på tolkninger af nye data, der måske ikke med sund fornuft giver mening. "Vi har især brug for studier, der kan sige noget om hvad vi kan gøre anderledes". Jakob opfordrede kommunerne til at foretage systematisk registrering, for at give forskere et reelt grundlag.
Michael Rosholm fortalte om Trygfondens børneforskningscenter på Aarhus Universitet, som har en række forskellige forskere tilknyttet, og vil arbejde evidensbaseret. Men det er første skridt med respekt for, at den lokale effekt er afhængig af andres evne og mulighed for at genskabe de gode resulatater. Derfor har Trygfondens børnecenter fokus på at afdække processen bag implementeringen.
Konference sluttede af med et konkret eksempel på en sundhedsfremmende indsats "Familieiværksætterne", som Dan Taxholm fra Center for Socialt Ansvar arbejder med. Pointen var, at investering er så lille, at det stort set ikke kan betale sig at lade være, idet der er tale om, at investering kommer syv x igen ift. fremskrivning af udgifterne, når man udbyder familieiværksætterne-kurset. Igen med pointen om, at kommunen skal finde besparelsen på familieiværksætterne bredt i kommunen, fx ved de færre opkald til praktiserende læge, ved færre hjemmebesøg og lign.
Find de forskellige oplæg under tidligere afholdte arrangementer i kalenderen d. 5.11.13.