Sund By Netværket er glade for at kunne præsentere Gladsaxe Kommune, som nyeste medlem i Sund By Netværket.
Gladsaxe Kommune har et indgående kendskab til netværkets arbejde, og vi er således glade for også at kunne lære af Gladsaxe Kommune og dele ud af alle de erfaringer de har i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.
“Det er vigtigt, at vi står skulder ved skulder i vores fælles insisteren på, at forebyggelse er bedre end behandling. Selvom dette budskab er banalt, så mangler vi at se nok handling fra centralt hold. En af måderne hvorpå vi kan medvirke til at de rigtige prioriteringer bliver lavet nationalt og lokalt er at vise, at forebyggelsen virker for borgerne. Og det kræver blandt andet, at vi som enkelt kommune er del af et større fagligt fællesskab med internationale forgreninger, hvor vi kan udvikle og sparre, så vi bliver bedre og mere professionelle i det forebyggende arbejde. Derfor er et medlemskab af Sund By Netværket mere end oplagt“. siger Sundhedschef i Gladsaxe Kommune, Steen Rank Petersen
Vi ønsker Gladsaxe Kommune velkommen i Sund By Netværket, og glæder os til et gensidigt frugtbart samarbejde.
Charlotte Iisager Petersen
Sekretariatschef
Organisation
Sund By Netværket
E-mail: cip@sundbynetvaerket.dk
Telefon: +4524804503