Sundhed er langt mere end fravær af sygdom

Vi har brug for en folkesundhedsreform, der fremmer borgernes trivsel – og forebygger og beskytter i stedet for kun at behandle, når skaden er sket.

Af Otto Ohrt, formand for Sund By Netværkets bestyrelse.

Hvis vi vil løse de sundhedsudfordringer, vi står over for i dagens Danmark, har vi brug for en folkesundhedsreform, der opfordrer til andet og mere end at behandle os ud af sygdomsudviklingen. Vi skal forebygge og beskytte borgerne mod at blive syge, og det gør vi bedst ved at tage fat i hele det nære sundhedsvæsen – med særligt disse tre nedslag:

• En folkesundhedsreform skal sætte borgeren i centrum
• Brobygning og meningsfulde fællesskaber som løsninger
• Investering i beskyttende faktorer, der gør, at mennesker kan leve et sundt liv.

Der er gode takter i et politisk øget fokus på en bedre sammenhæng og bedre overgang mellem region, kommune og praktiserende læge. Ud fra en faglig betragtning, skal der imidlertid mere vidtrækkende løsninger til, hvis vi vil løse de sundhedsmæssige samfundsudfordringer, vi står overfor. – Udfordringer som rækker langt ind i andre forvaltningsområder, fx beskæftigelses-, skole- og fritidsområdet.

En folkesundhedsreform skal tage fat på roden til de stigende udgifter på sundhedsområdet. Den skal tage fat på den stigende ulighed i sundhed. Og den skal sikre forebyggelse blandt de borgere, der er mest udfordrede på sundheden, nemlig mennesker med kroniske lidelser og multisyge.

En folkesundhedsreform skal sætte borgeren i centrum

I Sund By Netværket vil vi derfor gerne, på et solidt fagligt grundlag, opfordre til at vi som samfund arbejder hen imod en folkesundhedsreform, der tager fat i hele det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at borgerne bliver inviteret ind i løsningerne, ikke bare på sundhedsområdet, men på alle de områder, der berører folkesundheden. Vi skal i højere grad forstå og se sundhed som en folkeindsats.

Nye løsninger kræver ny viden. I Sund By Netværket bidrager alle 56 medlemskommuner til at generere viden om og finde praktiske løsninger på, hvordan det gode liv bliver en mulighed for alle. Løsningerne der som udgangspunkt altid inkluderer inddragelse af borgerne, af civilsamfundet og af nærområdet.

Brobygning og meningsfulde fællesskaber som løsninger

De gode løsninger på folkesundhedsområdet favner bredt, og de bor ikke nødvendigvis i kommunens sundhedsforvaltning. De gode løsninger kan vi finde i arbejdet med rammerne på kommunens skoler og på ungdomsuddannelserne, hvor bevægelse, sund skolemad eller røgfrihed bliver løst med input fra elever og lærere. De gode løsninger findes også inden for byudvikling, hvor lokale ressourcer kan være en del af løsningen. Eller i de boligsociale helhedsplaner, hvor meningsfulde fællesskaber kan støtte op om særlige målgrupper. Og i uddannelses-, job- og beskæftigelsesafdelingen, hvor særlige mentorordninger kan styrke den enkelte lediges kompetencer.

Investering i beskyttende faktorer, der gør, at mennesker kan leve et sundt liv

En folkesundhedsreform skal bane vejen for, at vi i vores folkesundhedsarbejde har fokus på at styrke de beskyttende faktorer, og arbejder for, at hver eneste borger færdes vel. Det betyder, at det er helt afgørende at arbejde med sammenhængen mellem de beskyttende faktorer – uddannelse, beskæftigelse, byudvikling, sociale relationer og fællesskaber – og vores folkesundhedstilstand. Fordi det er den eneste bæredygtige vej til at løse de massive udfordringer, vi oplever på sundhedsområdet.

Ved at øge investeringerne i de beskyttende faktorer, kan en folkesundhedsreform blive til en investering i det nære og hele sundhedsvæsen. Kun på den måde kan vi bringe sundhed ud over behandlingsperspektivet, hvor skaden allerede er sket og ind i et folkesundhedsperspektiv – hvor sundhed forstås som andet og mere end fraværet af sygdom.