Hvordan kan vi øge rekrutteringen til kommunale rygestoptilbud, så vi når 2030-målsætningen?
”Det er jo helt naturligt at få hjælp, når man starter til yoga for første gang, så hvorfor ikke også få hjælp til sit rygestop…?”
Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Røgfri Fremtid og Hjerteforeningen har sat et ambitiøst mål om, at 95% af den danske befolkning er røgfri i år 2030.
For at nå det mål, skal ca. 800.00 borgere stoppe med at ryge, og ingen skal begynde med at ryge. Litteraturen viser dog, at der er en større samfundsøkonomisk gevinst ved at nedbringe antallet af nuværende rygere, end ved alene at forebygge rygestart. Derfor er rygestopforløb essentielt.
I dag kan borgerne få hjælp til rygestop på rygestopforløb i kommunerne, hos STOPLINIEN, og ved brug af de to apps E-Kvit og X-Hale, men i den bedste af alle verdener kunne vi ønske os, at tilstrømningen til disse tilbud er noget højere.
Med dette in mente, melder spørgsmålene sig i kø, for hvordan øger vi tilstrømningen til kommunale rygestopforløb, og har vi kapaciteten og ressourcerne til denne øgede tilstrømning?
Og hvis ikke vi knækker koden til en større tilstrømning, er det så fordi vi har designet rekrutteringen, tilbuddet eller noget helt tredje, forkert? Kan vi forbedre de eksisterende tiltag?
Meld dig til dette årsmøde, hvor Hjerteforeningen fortsætter fortællingen om rygestopindsatsen, der hvor de slap i 2021, og hvor kommunerne skal arbejde med modeller til, hvordan vi kan øge rekrutteringen til de forskellige typer af stopforløb.

Temadagen og workshop varetages med kyndig hånd af Sund By Netværkets sekretariat.

Program 

Det er gratis at deltage, men udeblivelse uden afbud faktureres med 500 kr. ex moms.

psst....

TAK!

FOR DIN TÅLMODIGHED

Hej !

Vi er i gang med at udvikle vores hjemmeside – og vi lancerer en ny i starten af januar 2025. Knapperne virker dog stadig, og du er velkommen til at udforske siden. Hvis du vil i kontakt med sekretariatet, så skriv til post@sundbynetvaerket.dk.

Tak for din tålmodighed!