Opfølgning på seneste møde om stigma og overvægt den 14.oktober.

Vi ses i 2022 til temagruppemøde om forebyggelse af overvægt blandt børn, unge og voksne

Her vil vi på første møde følge op på et af de emner, som der er og har været stort fokus på i 2021 – både hos os i temagruppen, men også hos mange andre aktører i folkesundhedsdanmark. Kommunikation omkring overvægt er komplekst og der er meget stigmatisering om emnet blandt os selv, vores kollegaer og danskerne helt generelt.

Ved at arbejde videre med emnet som Nationalt Center for Overvægt for alvor tog hul på med deres webinar i efteråret, håber vi, at vi kan komme et spadestik dybere i forståelsen af – og de praksisnære løsninger på – den udfordring vi står med i vores møde med borgeren.

Det er ambitionen med mødet, at vi får lavet et praksisnært forslag til, hvordan vi taler om overvægt med børn, unge, forældre og voksne.

Råskitsen skal yderligere kvalificeres i en arbejdsgruppe med henblik på at få en ”taleguide” ud af det, som vi kan arbejde videre med i kommunerne. Det bliver interessant at være med til at lave et Sund By produkt. Rammen for formiddagens temagruppemøde er således arbejdsspørgsmålet:

Hvordan kan vi på baggrund af et fagligt oplæg benytte hinandens erfaringer og visioner for en bedre kommunikation med borgerne?

 Se program nedenfor

psst....

TAK!

FOR DIN TÅLMODIGHED

Hej !

Vi er i gang med at udvikle vores hjemmeside – og vi lancerer en ny i starten af januar 2025. Knapperne virker dog stadig, og du er velkommen til at udforske siden. Hvis du vil i kontakt med sekretariatet, så skriv til post@sundbynetvaerket.dk.

Tak for din tålmodighed!