Kom og vær med til en dag med fokus på mænds sundhed gennem praksisnære eksempler fra bl.a. Aarhus Kommune. Rådmand for Magistraten for Sundhed og Omsorg, Christian Budde fortæller om indsatsen for mænds sundhed i kommunen. Vi får også besøg af Pernille Møller Jensen, fra Steno Diabetes Center Aarhus, som vil gøre os klogere på samarbejdsprojektet mellem Steno, AGF, Aarhus Kommune, HB Køge og Køge Kommune: ”Kan fankultur og fællesskab give sundere mænd ?”. Inden vi skal ud i Aarhus fortæller Frans Hammer, fra DIF om samarbejdet mellem det kommunale/offentlige og civilsamfundet i relation til mænds sundhed.
Herefter skal vi besøge det lokale fællesskab ”Værkstedet” i Aarhus. Vi slutter dagen af med netværk, gruppearbejde og erfaringsudveksling om, hvordan kommunernes arbejde med mænds sundhed bliver mere synligt.
Temagruppemødet er relevant for alle, som til dagligt arbejder med mænds sundhed, eller for jer som gerne vil have mere fokus på mænds sundhed i jeres kommunale arbejde.