Socio-økonomi

112 deltog på Sund By Netværkets konference “Kan sundhedsfremme betale sig?”. Konferencen var baseret på erfaringer fra det svenske Healthy Cities Nätverk, som omhandlede udvikling af socioøkonomiske modeller for forebyggelse.


Konferencen

I Sverige har syv kommuner fra det svenske Healthy Cities Nätverket i samarbejde med nationaløkonom Ingvar Nilsson udviklet socioøkonomiske modeller og metoder, ved at betragte bydelen som sociotop, hvor sociale, økonomiske og fysiske betingelser påvirker og skaber den kollektive lokale kultur – den sociale kapital. Ingvar Nilsson stiller det retoriske spørgsmål: Hvem har ansvaret for gadevold? Alene ud fra en økonomisk betragtning er det en kompleks situation at forsøge at prissætte omkostningerne, og at føre dem til de offentlige aktører. Med afsæt i data og statistikker fra de syv kommuner viser Ingvar Nilsson eksempler på, hvilke konsekvenser bl.a. kommunal
beslutnings- organisationskultur har; kortsigtet gode sunde beslutninger kan give modsatte effekt på langt sigt, – anskuet som en økonomisk bæredygtig investering.

Ingvar Nilsson præsenterede på konferencen de svenske erfaringer, og danske økonomer satte erfaringerne i relation til danske udfordringer.

Her kan du se slides fra konferencen og læse en kortfattet artikel med pointer fra dagen “Kan sundhedsfremme betale sig?” eller læse nyheden “JA: Sundhedsfremme kan betale sig” om konferencedagen.


Baggrund

Det er omkostningsfuldt at lave forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i kommunerne! Det kan til tider være svært at vise politikere, direktører m.fl. hvad de får for pengene. Samtidig skal medarbejderne i kommunerne argumentere for, hvilke indsatser de mener, skal tilbydes kommunens borgere, for hvem og med hvilket formål. Det økonomiske perspektiv kan i en sådan argumentation være et brugbart middel: at vise, at den udvalgte gruppe borgere bliver sundere og får flere gode leveår.

Der er sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer (som arbejds-  

forhold, indkomst, opvækstmiljø, omgivende miljø både socialt og fysisk, uddannelse, herkomst mv.) og risikofaktorer for en række sygdomme, livsstil og helbred generelt. Jo lavere socioøkonomisk status, jo større risiko for at dø tidligere samt større risiko for sygdom og dermed færre gode leveår.

Sund By Netværket har, som en foreløbig afslutning på konferencetemaet, udgivet en artikel med uddybende præsentation af konferencedagens præsentationer. Denne er sendt til Sund By Netværkets koordinatorer og er at finde her på hjemmesiden.