Mental sundhed

Om de positive faktorer, der påvirker vores mentale sundhed.


Baggrund

Temagruppen om mental sundhed holdt sit første møde i august 2013 og tager afsæt i de positive faktorer, der påvirker mental sundhed, og dermed afsæt i WHO’s definition: ”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”. Mental sundhed er altså et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Mental sundhed kan opleves på et individuelt niveau, hvor den enkelte evner at tage kontrol over sit eget liv og levevilkår, og udøve selvbestemmelse. Eller på et kollektivt niveau, hvor lokalsamfund eller grupper i fællesskab handler for at få større indflydelse og kontrol over levevilkår. Kommuner og regioner har mulighed for at fremme begge niveauer.
Statistikker taler for, at det går i den forkerte retning med danskernes mentale sundhed:- Psykiske belastninger i ungdommen er tæt relateret til udvikling af depression og angst senere i livet (Sundhedsstyrelsen, 2011: Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige). Ensomhed er lige så farlig som rygning som risikofaktor for død af hjerte-kar-sygdom (Holt-Lundstad, 2010: Social Relationships and Mortality. Plos Medicine)- 46% af mennesker med mentale helbredsproblemer udvikler kronisk sygdom (Naylor, 2012: Long-term conditions and mental health. The cost of co-morbidities. The King’s Fund )


Formål

Temagruppen for mental sundhed arbejder med målgrupper i alle aldersklasser og funktionsniveauer samt ud fra et individ-, gruppe- og samfundsperspektiv med fokus på både individets egen mestring samt strukturelle rammer og vilkår for livet.

I 2018 vil forskellige perspektiver i forhold til mental sundhed fortsat udbredes og behandles gennem Det Dobbelte KRAM. Modellen Det Dobbelte KRAM knytter an til salutogen forskning og er dynamisk, helhedsorienteret og tværvidenskabelig funderet. Således åbnes der op for, at der er mange forskellige “knapper” fagprofessionelle og beslutningstagere kan skrue på i forhold til at arbejde med at fremme og bevare et godt fysisk helbred og høj mental sundhed så borgere opnår så stor trivsel, livskvalitet og selvstændighed som mulig.

Netop med muligheden for at “dreje på forskellige knapper” og differentiere indsatser og tilbud til forskellige målgrupper og individer øger også muligheden for, at borgeren oplever tilbuddet meningsfuldt i forhold til at nå sine individuelle mål og forbedring af helbred og sundhed.

 At opleve, at indsatser er meningsfulde og vedkommende er vigtig for den enkelt persons motivation og forståelse, og er derfor en central del af sundhedspædagogikken, som også har temagruppens opmærksomhed.

I kølvandet af modellen Det Dobbelte KRAM findes en anden nøglemodel for temagruppen som kaldes Sundhedsbakken (se nedenstående figur). Temagruppens medlemmer er i kontakt med borgere i den kommunale praksis, og arbejder med forskellige tiltag og metoder, der kan fremme mental sundhed og psykisk robusthed. I modellen Sundhedsbakken symboliseres dette af personens rygsæk som fyldes med bl.a. mestringsstrategier og andre kompetencer, men – og det er et vigtigt men – temagruppen har også opmærksomhed på en lang række andre faktorer og levevilkår, som kan have afgørende betydning for en god mental sundhed og et godt fysisk helbred. Eksempler på nogle af disse faktorer findes i selve bakken.


Fokus

Mental sundhed er et emne, der angår alle i samfundet: Raske som syge, individer og grupper i alle aldre og funktionsniveauer i hverdagsliv og arbejdsliv. Derfor falder det naturligt for temagruppen om mental sundhed at samarbejde med andre faggrupper og områder, bl.a. på tværs af kommunegrænser. Med valget af Det Dobbelte KRAM (Thybo, 2016) som teoretisk ankerpunkt, der især er optaget af de beskyttende faktorer for mental sundhed set i dynamiske sammenhænge med det fysiske helbred samt sociale rammer og levevilkår, rækker temagruppens interesse ind i alle politikområder.

Derfor er klimaet i temagruppen præget af nysgerrighed og åbenhed over for andre fagområder, vinkler og forskellige perspektiver på, hvordan den mentale sundhed kan støttes og udfoldes i hverdagslivet i Danmark.).

En af grundstenene i temagruppen er, at vi søger inspiration og samarbejde på kryds og tværs af mange forskellige kommunale driftsområder, afdelinger samt de tilhørende fagligheder. Vi finder også samarbejdspartnere uden for den kommunale organisation interessante, fordi grundlaget for “det gode liv” skabes på mange forskellige arenaer, hvor langt fra alle er institutionaliserede, fx (og især) familien, men også foreningslivet, Folkeoplysningen m.v.

Medlemmerne i temagruppen sidder i flere følgegrupper og udvalg fordelt rundt om i landet, og vi ser det som vores fornemste opgave at sparre, dele viden, indsigter og erfaringer fra praksis i netværket.

Temagruppens formandskab består af Sundhedskonsulent Mette Stoffer (Vejle), Sundhedsinnovator Peter Thybo (Ikast-Brande) samt Sundhedskonsulent Jens Kristoffersen (Køge)


Eksempler på temagruppens arbejde

Vi står overfor store økonomiske udfordringer i den offentlige sektor, der skal spares alle steder og højhastighedstoget buldrer derudaf og præger hverdagslivet. De mennesker, der ikke kan klare farten, ryger af og rammes af stress og mistrivsel.

Der er ingen lette og hurtige løsninger til at gøre befolkningsgrupper robuste nok til at klare tempoet og kravene – og den udvikling vi har været vidne til i de senere år, bl.a. med stigende ulighed i sundhed og polarisering i befolkningen, maner også til selvrefleksion og en samfundskritik: Hvad er det for et samfund vi har udviklet, hvor halvdelen af alle sygdomme i Danmark har rod i stress og psykiske lidelser? Det er i sandhed en rekyleffekt af det danske velfærdssamfund.

Årsagerne bag denne udvikling er voldsom komplicerede og ingen har det fulde overblik, men temagruppen har til gengæld en del viden om hvilke faktorer, der virker positivt på den mentale sundhed, og gennem de forskellige afholdte temadage er der set fine eksempler på dette.

Da mental sundhed er et allestedsnærværende fænomen der kan opbygges i alle livsfaser og på vidt forskellige livsarenaer, inviterer vi dig og de andre temagrupper i Sund By Netværket til at udfolde begrebet ”mental sundhed” yderligere: Vi tror på, at forbedringen af den mentale sundhed især ligger i samarbejde og fællesskaber på tværs af kommuner og diverse driftsområder, fx Børn- og Ungeområdet, Arbejdsmarkedsområdet, Kultur- og Fritidsområdet, Teknisk område og – naturligvis – Sundheds- og Omsorgsområdet.

Med disse ”statements” som udgangspunkt for drøftelser i temagruppen håber vi, at du har lyst til at deltage og medvirke til at finde løsninger, der ikke alene er økonomiske, men også menneskeligt bæredygtige.


Vil du vide mere?

Følg med i temagruppens arbejde via kommende og tidligere arrangementer i kalenderen.


Læs mere


kontakt

Mette Skov Stoffer

Organisation
Vejle Kommune

Telefon: 23814158

Louise Dal

Seniorprojektleder i sekretariatet

Organisation
Sund By Netværket

Telefon: 42450990