Mental sundhed

Den offentlige sektor står overfor store økonomiske udfordringer. Der spares og effektiviseres, højhastighedstoget buldrer derudaf og præger hverdagslivet hos alle danskere. De mennesker, der ikke kan klare farten, ryger af og rammes af stress og mistrivsel.

Der er ingen lette og hurtige løsninger til at gøre befolkningsgrupper robuste nok til at klare tempoet og kravene – og den udvikling vi har været vidne til i de senere år, bl.a. med stigende ulighed i sundhed og polarisering i befolkningen, maner til refleksion: Hvad er det for et samfund, vi har udviklet, hvor halvdelen af alle sygdomme i Danmark har rod i mentale sundhedsproblemer? Det er i sandhed en rekyleffekt af det danske velfærdssamfund.

Årsagerne bag denne udvikling er komplekse og ingen har det fulde overblik, men temagruppen for mental sundhed har til gengæld en del viden om hvilke faktorer, der virker positivt på den mentale sundhed og gennem de forskellige afholdte temadage er der set fine eksempler på dette.

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viser, at det går i den forkerte retning med danskernes mentale sundhed. Andelen af borgere med dårlig mental sundhed og med højt stressniveau er steget markant, særligt blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, hvor vi ser en stigning på 18% fra 2010 til 2021.

Mental sundhed er et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Med afsæt i WHO’s definition: ”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker” faciliterer temagruppen tværkommunal videndeling med fokus på beskyttende faktorer, sundhedsfremme og forebyggelse.

Mental sundhed er et emne, der angår alle i samfundet: Raske som syge, individer og grupper i alle aldre og funktionsniveauer i hverdagsliv og arbejdsliv. Derfor falder det naturligt for temagruppen for mental sundhed at samarbejde med andre faggrupper og områder bl.a. på tværs af kommunegrænser. Det Dobbelte KRAM (Thybo, 2016), der udgør det teoretiske afsæt for temagruppen for mental sundhed, er optaget af de beskyttende faktorer for mental sundhed set i dynamiske sammenhænge med det fysiske helbred samt sociale rammer og levevilkår, og dermed rækker temagruppens interesse ind i alle politikområder.

Derfor er klimaet i temagruppen præget af nysgerrighed og åbenhed over for andre fagområder, vinkler og forskellige perspektiver på, hvordan den mentale sundhed kan støttes og udfoldes i hverdagslivet i Danmark.

Temagruppen for mental sundhed har fokus på målgrupper i alle aldersklasser og funktionsniveauer, individ-, gruppe- og samfundsperspektiv med fokus på både individets egen mestring samt strukturelle rammer og vilkår for livet.

Det er temagruppens formål at sætte spot på indsatser, som gør en afgørende forskel for borgeres liv på baggrund af teoretiske, evidensbaserede og praktiske tilgange til mental sundhed.

Temagruppen for mental sundhed fungerer som brobygger mellem den nyeste forskning på området og kommunale indsatser og initiativer. De kommunale budgetter presses til det yderste grundet mistrivsel og psykisk sygdom. Vi har ikke råd til at behandle os ud af problemerne. Vi bør i højere grad arbejde med mental sundhedsfremme og forebyggelse; vi skal have fokus på de beskyttende faktorer for at fremme den mentale sundhed og ikke kun på risikofaktorer og behandling (Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke for mental sundhed, 2018).

Derfor bliver det vigtigt for temagruppen også at understøtte videndeling om dokumentation og evaluering af mentale sundhedsindsatser, herunder hvordan brug af businesscases kan tydeliggøre særlige indsatsers investeringspotentiale.

Følg med i temagruppens arbejde via kommende og tidligere arrangementer i kalenderen.